Download vores pjece om Familiebehandling

Familiebehandling tilbydes udfra en systemisk løsningsfokuseret tilgang. Familiens styrker, ressourcer og kompetencer er i fokus samt ønsket om forandring. Samtalerne centrerer sig om de positive skridt, der tages i retning af anden ønsket adfærd og hvordan man kan styrke og fastholde den. 

Vi har øje for kommunikationen mellem børn, unge og deres forældre, og mellem forældrene. Hvordan forældre ønsker deres børn skal opføre sig, - og hvordan børn tænker deres forældre skal være, hænger ikke altid sammen. Men vores erfaring er, at alle som oftest har et fælles ønske om, at have det godt med hinanden. 

Familiebehandling henvender sig også til familier, hvor der er brug for at få styrket forældrene i deres rolle som mor og/eller far, og hvor børn kan få mulighed for at forblive børn. 

Samtalerne foregår med hele familien eller enkelte medlemmer af familien, - det afgørende er, at samtaler og forløb skaber mening.

Familiebehandling kan bevilges som foranstaltning via Seviceloven eller som en privatydelse, og tilbydes af erfarne familieterapeuter.