Om Henrik

Jeg er 40 år, pædagog og bor i Hillerød. I de sidste 15 år har jeg beskæftiget mig i de fleste kredse indenfor den pædagogiske branche, så min erfaring er bred. Siden 2013 har jeg været meget optaget af den løsningsfokuserede tilgang, hvor jeg har oplevet en opkvalificering af mit arbejde samt positive tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere og klienter. Jeg har flere kurser og en 1-årig uddannelse i løsningsfokuseret terapi samt en coach-uddannelse fra SolutionSurfers.dk

Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker, hvor svær deres situation end måtte være, besidder en række ressourcer og erfaringer, som er afgørende i forhold til at nå deres ønskede fremtid. Jeg nyder, sammen med borgeren/klienten at sætte ”spotlight” på disse styrker og at lede efter stunder, hvor disse ressourcer og kompetencer tidligere har hjulpet dem i en ønsket retning.

Ovenstående er ikke et udtryk for en bestemt måde at arbejde på, men nærmere et ”mindset”. Jeg sætter fleksibilitet højt og arbejder helst med borgeren/klienten hvor det giver mening for dem, hvad enten det er i træningscenteret, museet, biblioteket eller på cafeen.

Henriks CV kan du se her