What a day...

Idag blev LØFT-huset og vores lokaler indviet med bravour. Jeg tror omkring 40-45 mennesker har været forbi og det har været en fornøjelse af vise frem, byde på lidt mundgodt, skænke vin i glassene, sludre med gamle bekendte  - og blot nyde dagen. 

Samtidig kom den nye brochure på gaden, hentet hos trykkeren kl. 10 og den tager afsæt i den nye hjemmeside - samme foto på forsiden, så der kan skabes genkendelse :) Og alt i mens festivitas var i gang, blev Karla-hunden passet af Søren, som jeg er mentor for. Han nyder hundens selskab og havde gået en lang tur med hende. Karla hjælper til med at bryde hans ensomhed og isolation, og han vokser af den tillid, der bliver vist ham ved at han må passe hunden. Jeg håber, vi på sigt kan skabe nogle muligheder for Søren, så han kan komme til at beskæftige sig mere med dyr.