Katrine, Anders og Søren - tre unge på vej...

Sikke en dag, - jeg har været sammen med tre unge mennesker, der i den grad 'kæmper' med at finde deres plads i livet. Dagen begyndte med mit møde med Katrine, der er i begyndelsen af 20'erne. Jeg har tidligere fortalt om Katrines bagrund, hvor hun blev smidt ud hjemmefra, som 14-årig, hvor på døgninstituion, hvor hun blev udsat for krænkelser og som 15-årig måtte klare sig alene i egen bolig. Katrine havde ringe forudsætninger for det tidlige voksenliv, havde ingen penge og kørte ofte med tog uden billet. Idag har hun en gæld hos SKAT på 86.000 for kontrolafgifter, lidt medielicens og et par bøde samt renter. Hun har fået afslag på ansøgningen om eftergivelse af gælden, og det piner hende i den grad, at hun har så stor en gæld. Hun oplever, at hendes vanskelige ungdom 'forfølger' hende og hun har svært ved at komme videre.

Idag ringede jeg så til SKAT, mens vi sad sammen, og spurgte til muligheden for at Katrine alene betalte afdrag og man så bort fra renterne. MEN, I tror det er løgn, her er hvad de sagde: Katrines gæld vokser hver måned med ca 550 kr (renten er omkring 8,6 % p.a.) og SKAT tilbageholder i hendes uddannelsesydelse (5.900 kr brutto pr. måned) 361 kr. pr. månd, som altså ikke en gang svarer til de renter, gælden vokser med. DET ER FULDSTÆNDIGT HOLD I HOVEDET... - og jeg bliver så harm over, at lovgivningen på den måde modarbejder Katrines muligheder for at blive gældfri - for som gældfri, falder skuldrene, hovedet kommer op og selvtilliden vokser. Renten kan ikke 'stilles i bero', når det omhandler kontrolafgifter og medielicens, og også derfor kan de inddrives. HVEM GIDER LAVE DET OM - NU!

Vejret vendte og solen brød frem, da jeg ankom til Tisvilde med Søren og August, - og så selvfølgelig Karla-hunden :-) Søren har for ca 10 år siden boet i Tisvilde, og vi havde aftalt en tur, hvor han kunne gense hjemme, og vise mig området. Forleden dag overraskede han mig dog med ordene: altså, hvis der er andre, der vil med, så er det okay! Så jeg sprugte August, der lige er flyttet hjemmfra, og han sagde ja tak. Se, det er første gang jeg på den måde, bringer borgere sammen i en aktivitet, men mit kendskab til dem begge gjorde, at jeg var fortrøstningsfuld og tryg ved set-up'et. 

Søren har sine diagnoser, - men pyt med det. Han er glad for dyr, og den hund han havde, han har ikke noget at fylde hverdagen ud med, han holder af natur og af at cykle, han spiller computer men mest PS - og han bor hjemme og vil gerne flytte. 

August har sine diagnoser - men pyt med det. Han er glad for dyr, og den hund han har hos forældrene. Han har ikke noget at fylde hverdagen ud med, han holder af natur og af at lave parkour, han spiller computer, og lidt PS - og det er én uge siden, han flyttede i egen bolig. 

Så, der var lidt at snakke om og August er snaksagelig, Søren forsøgte med et par spørggsmål. Men, vi kunne hygge os sammen, - gå tur langs vandet sammen, - slå smut sammen, - grine ad Karla sammen, - spise is og drikke sodavand sammen, - sidde i bilen sammen, - snakke om naturen sammen. Det helt afgørende var, - AT VI KUNNE VÆRE SAMMEN. At både Søren og August havde en jævnaldrende at være sammen med, havde uden tvivl en stor betydning, og jeg ved, at det bliver meget lettere for dem at mødes igen, når vi i SOLUTIONSBYWULF holder fælles aktivitetsdag for de borgere, vi menterer. 

En dag med tre unge mennesker på vej i livet, unge med udfordringer og som ikke 'bare' kan påbegynde en uddannelse eller tage et arbejde. Unge, der har brug for et velfærdssystem, der kan støtte, guide og være tålmodige og ikke stille krav, presse eller ligefrem besværliggøre et ønske om at betale, hvad man skylder!!