De fleste mennesker oplever at støde på problemer eller udfordringer, hvor de efter at have forsøgt flere ting selv må erfare, at det kan være vanskeligt at klare på egen hånd. Oplevelsen af at være uforstående eller overvældet af, hvad livet kan bringe og måske at være fastlåst i usunde tanker eller handlinger, er alle gode grunde til at søge hjælp. Oplevelsen af stress, depression eller angst, kan give livet en uventet drejning, og du kan have brug for støtte til igen at komme på rette kurs, på din kurs.

Psykologiske samtaler giver dig mulighed for at stille skarpt på de forandringer, du ønsker at se ske i dit liv. Samtalerne er individuelt tilrettelagt med afsæt i dine konkrete forandringsønsker, hvad end det handler om at få mere glæde eller ro, eller om du håber at relationen til din partner, børn eller andre i dit liv kan blive bedre.

Grundlaget for samtalerne er løsningsfokuseret korttidsterapi, der bygger på en grundtanke om, at det, der fokuseres på, vokser. Derfor fokuseres på fremtiden, det du ønsker i dit liv samt dine kompetencer og evner, der kan gøre det muligt for dig at leve dette liv.

Sammen vil vi have fokus på det aktuelle i dit liv, ved at undersøge tiden forud for den konkrete samtale, men også på hvordan du håber tiden efterfølgende skal være anderledes.

Du kan forvente, at vi benytter forskellige teknikker, så som whiteboard og skalaer. Formålet med dette er at skabe klarhed og struktur, samtidig med, at det giver mulighed for at give plads til det som går bedre - på trods af udfordringerne.

Tænker du at løsningsfokuserede psykologsamtaler kunne være et tilbud for dig, så brug kontaktformularen eller kontakt Solveig på tlf. 53523043 for en uforpligtende snak.