Wulf er mit efternavn, og jeg er født i 1963. Jeg er uddannet socialrådgiver med diplomuddannelser i systemisk familieterapi og løsningsfokuseret teori og metode. Jeg har en lang række videreuddannelser indenfor børne- og familieområdet, erfaring med voksen- og børnehandicap samt misbrug og psykiatri. Gennem de seneste 25 år har jeg arbejdet i kommunalt regi som både rådgiver, terapeut og leder. I 2009 etablerede jeg Solutionsbywulf og har siden da været selvstændig.

I begyndelsen af 00'erne blev jeg introduceret til den løsningsfokuserede tilgang, hvis principper og tænkning, jeg siden har arbejdet efter. Jeg etablerede i 2012 Dansk Netværk af Løsningsfokuserede Praktikere, i 2013 bloggen www.loesningsfokus.info og senest i 2016 Dansk Løsningsfokuseret Konference med nationale konferencer i 2015, 2016 og 2017.

I 2017 blev jeg Master i Pædagogisk Udvikling (MPU), hvor specialet omhandlede mikroanalyse af løsningsfokuserede i sms-dialoger med fokus på, hvordan man kan skabe udvikling og forandring gennem brugen af tekst-beskeder. 

Siden september 2014 har jeg siddet i bestyrelsen i European Brief Therapy Association (EBTA) og siden marts 2017 i bestyrelsen af International Alliance of Solution-Focused Training Institutes (IASTI), og bevæger mig således både på den nationale og internationale løsningsfokuserede arena.

I 2016 etablerede jeg Dansk Løsningsfokuseret Institut, der som det eneste løsningsfokuserede uddannelsestilbud i Danmark har en international certificering og akkreditering, og udbyder en 3-årige uddannelse som Løsningsfokuseret Praktiker, Master Level. I 2019 er de første fem studerende blevet certificeret Solution Focused Master Practitioner. 

Privat bor jeg med min mand i Lyngby, har 3 voksne børn og 3 børnebørn.

Anne-Maries CV kan du se her