Solutionsbywulf er stedet at kontakte, hvis du ønsker at skabe forandringer - enten for dig selv, én du holder af eller din arbejdsplads.
Solutionsbywulf er stedet at kontakte, hvis du ønsker at skabe forandringer - enten for dig selv, én du holder af eller din arbejdsplads.
LØFT-Huset’s lokaler rummer forskellige funktioner, - de fleste centrerer sig om aktiviteter forankret i den løsningsfokuseret tilgang.
Den løsningsfokuserede tilgang blev udviklet i 1980’erne af amerikaneren Steve de Shazer (1940-2005), der med Insoo Kim Berg (1934-2007) og kollegaer på Brief Family Therapy Center i Milwaukee, USA forskede i korttidsterapi i familiesamtaler. Centret blev grundlagt i 1978 og var inspireret af tænkere som Gregory Bateson, Milton Erickson og Ludwig Wittgenstein. Løsningsfokuseret teori og metode læner sig op ad en ikke-vidende position med referencer til Anderson og Goolishian’ om at hjælpe klienten til at blive ekspert på eget liv ved at have opmærksomhed på klientens referenceramme i stedet for terapeutens egen forforståelse.
Løsningsfokuserede samtaler integrerer et sproglige fokus i sin praksisform, og De Shazer skriver om en kvinde, der i en samtale udtrykker “I’m depressed”, og at “..once there is doubt, once the exception is seen to make a difference, the client can change the form or grammar of his statement to “At times I feel depressed”. Når det er muligt at tale om, at ”nogle gange er jeg deprimeret”, så åbner der sig også muligheder for at tale om negationen: ”nogle gange er jeg ikke deprimeret”, hvilket gør en forskel for borgeren, og problemet bliver mindre statisk og mere dynamisk. Således, ved at bygge på borgerens erfaringer af problemfrie stunder, konstrueres løsninger.
Afgørende er paradigmeskiftet fra at fokusere på et problem, og løsningen af det til på den anden side at konstruere og opbygge løsninger, hvor den grundlæggende præmis er, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem et problem og dets løsning (de Shazer, 1985).
Den løsningsfokuserede tilgang handler om, hvad der er mellem næserne og ikke mellem ørene! Det vil sige, at mødet er ko-konstrueret i samværet med en anden, i mødet mellem vores næser. “It’s not about how things are, but how things are constructed!”. “Change is seen to happen within language”, hvorfor vi hele tiden må have opmærksomhed på, hvordan vi bruger sproget og de implicite forudantagelser.
Lad os tænke over, hvordan vi bruger sproget, og lad os tænke over det i alle sammenhænge og ikke kun i konteksten af løsningsfokuseret samtaler og praksis.
Den europæiske forening af løsningsfokuserede terapeuter (EBTA) har en optegnelse af den forskning, der er lavet omkring LØFT. Du kan gå direkte til The Evaluation List her
Den løsningsfokuserede tilgang er pragmatisk snarere end teoretisk med forforståelser og grundantagelser om mennesker, der kan opsummeres ved:
Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem et problem og dets løsning.
Ingen problemer er konstante, der er altid undtagelser fra problemet.
Borgeren er ekspert i eget liv og har iboende ressourcer og potentiale.
Borgerens forandringsarbejde orienterer sig mod dennes ønskede fremtid, og kan hele tiden ændre sig.
Udvikler sker gennem fokus på succeser, undtagelser, ressourcer og kompetencer, og ikke gennem bearbejdelse af tidligere hændelser eller brister.
Små forandringer i ét område af borgerens liv fører til større forandringer på andre områder– en domino effekt.
Perspektivet i samtaler og møder er fremtidsorienteret og centrerer sig om borgerens skridt i retning af den ønskede fremtid.
Sproglige greb har betydning for borgerens arbejde med at skabe forandringer.