Nu er jeg igen stødt på et jobopslag, hvori der står, at afdelingen søger en medarbejder, der kan arbejde med SoS og løsningsorienteret, - og jeg må (igen) konstaterer, at der ER massiv forvirring omkring den løsningsfokuseret tilgang.
Jeg har før skrevet, at tilgangen har sit navn imod sig i artiklerne 5 kendetegn ved den løsningsfokuserede tilgang (d. 25.02.20) og Five Myth of the Solution Focused Approach (d. 17.10.17), hvor jeg pointerer, at den løsningsfokuseret tilgang retter sig mod den ønskede fremtid, og at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem et problem og dets løsning; for en borger med alkoholmisbrug, kan vi således samarbejde om en ønsket fremtid med eks. komme i gang med uddannelse, selvom det måske ville være naturligt for nogen, at arbejde med ophør af misbrug. Så, lad mig slå fast:
Den løsningsfokuseret tilgang handler IKKE om at løse andres problemer.
Den handler IKKE om, hvor hurtig / dygtig / god / kompetent /faglig stærk eller andet, du er til at finde løsninger på andre menneskers problemer og få dem eller sagen "hurtigt videre". Den handler om, at DEN ANDEN skal finde SIN vej, og SELV skabe forandringer, så HANS/HENDES mål nås. Den handler om:
at støtte andre til, at de finder løsninger på deres problemer, og på sådan en måde, at den enkelte finder sin unikke løsning.
Og nu tænker du måske, jamen, hvad skal jeg så, hvad er så min opgave og rolle: den er at stille løsningsfokuserede spørgsmål, der får den anden til at reflektere, perspektivere og se nye muligheder på de udfordringer, der måtte være. Og det er den helt særlige og svære kunst, og kræver at man er forankret i og fortrolig med fundamentet, de løsningsfokuserede grundantagelser.
Men jeg forstår begreberne kan skabe forvirring, for umiddelbart tænker man "en orientering" mod noget, er det samme som "et fokus", og man kan ledes til at "begge ord kan bruges", men det vil altså, som du nok har forstået nu ;) være en total misforståelse af den løsningsfokuseret tilgang udviklet af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg, videreudviklet af flere, blandt andre BRIEF i London. Eller man kan sige, at den Løsningsfokuseret tilgang er forankret i særlige antagelser om forandringsprocesser og andre mennesker, og at de antagelser styrer vores samtaler, eks. betyder en antagelse om, at den enkelte er ekspert i eget liv, at jeg ikke har nogen idéer om, hvad der er godt for andre mennesker- jeg ved (kun lidt om), hvad der er godt for mig.
Og dette leksikale paradoks bliver ikke lettere af, at en af landets professionshøjskoler også er forvirret: på phmetropol taler man således om "løsningsorienteret terapi og narrativ praksis", men som censor på uddannelsen ved jeg, at der undervises i og refereres til Løsningsfokuseret Terapi jvf. Steve de Shazer m.fl. Hvordan skal de studerende dog lære denne tilgang at kende, når begreberne bliver brugt i flæng og uden refleksion af ords betydning.
Løsningsfokuseret Signs of Safety (SoS)
Kan lyde som dobbeltkonfekt, da Signs of Safety - med de "tre søjler" er skabt og udviklet med afsæt i de løsningsfokuseret tanker og idéer. Men dengang, som nu er formuleret en lang række retningslinjer, krav og forforståelser omkring SoS, blandt andet formulerede Andrew Turnell 12 grundprincipper for samarbejdet med forældrene! Dog oplever jeg mange steder, at SoS mest forstås som "de tre søjler", som et redskab til at strukturere en samtaler i tre retninger: hvad der virker / hvad der bekymrer / og hvad vi vil se ske.
Men "de tre søjler" er i sig selv ikke løsningsfokuseret, og hvis de spørgsmål du stiller til søjlerne samt det videre arbejde med dem ikke er funderet i de løsningsfokuserede antagelser, ja så arbejder du ikke løsningsfokuseret - så bruger du blot et simpelt skema til at organisere og strukturere din samtale. Og det er dér bestemt intet galt i, - det er bare ikke at arbejde løsningsfokuseret.
Som jeg ser det, har vi brug for en opstramning af begreber for at sikre, at forskellige retninger, praksisformer mm. forstås som de er udviklet og skabt. Ellers bliver det hele en eklektisk gryderet! Arbejder du derfor løsningsfokuseret, kender til grundantagelserne og måske er uddannet i den terapeutisk retning, der i dag har bredt sig til mange andre praksisfelter, så har jeg en bøn om, at du sætter bremsen i, når du hører andre tale om "den løsningsorienteret" metode.
Anne-Marie Wulf